Her kan du finde svar på det meste, angående dit besøg i Nykøbing F. Hallen - Guldboxen
Adresse
Nørre Boulevard 4A, 4800 Nykøbing F. Danmark, Tlf. 54 73 15 40
Tog og bus
I forbindelse med et arrangement vil de aktuelle tog- og bus-afgange fra Nykøbing F. Station fremgå på siderne dsb.dk - og lokaltog.dk
Betaling
MobilePay er Nykøbing F. Hallens foretrukne betalingsform (husk at slå Bluetooth til på din telefon), men betaling kan også foretages med VISA/Dankort, Mastercard og diverse andre gængse betalingskort. Der vil derudover i begrænset omfang være mulighed for at betale kontant.
Billet-scanning
Ved indgangene vil der være tjek af billetter. Scanning og tjek kan foretages via mobiltelefon, men det anbefales at billetterne printes på forhånd og medbringes, ligesom det tilrådes, at du beholder billetten på dig under hele arrangementet.
Find vej
Læs mere om, hvordan du finder vej med bil eller offentlige transportmidler til Nykøbing F. Hallen ved at klikke her.
Ved arrangementer benyttes Guldboxens 2 hovedindgange.
Når du ankommer, vil der være personale med gule veste der henviser dig til indgange og siddepladser.
Garderobe
Der findes bemandet garderobe i Nykøbing F. Hallen. Garderoben er placeret i hal 3 og det koster 30 kr. for opbevaring af overtøj m.m. til et arrangement.
Handicapforhold
Nykøbing F. Hallen er designet med kørestolepladser fordelt på gulv-niveau. Indgangen til arenaen har handicap elevator der sikrer adgang fra stue til første sal. Der er indrettet handicap-toiletter på gulv-niveau. Der er et begrænset antal handicapparkeringer ved Nykøbing F. Hallen.
Hvad må jeg ikke medbringe til et event
Det er ikke tilladt at medbringe følgende:
Fyrværkeri, våben (herunder peberspray), professionelt kamera/fotoudstyr, videoudstyr, lydoptagere, selfiesticks, iPads, laserpenne, bannere, klapstole, skamler mv., drikkevarer (emballage underordnet), madvarer, kufferter, store tasker og rygsække. Der vil IKKE være mulighed for at opbevare disse genstande hvis medbragt. For at undgå ærgrelse og unødvendig ventetid for dig selv og de øvrige gæster, så undlad at medbringe ovenstående ting til arrangementet.
Mad- og drikkevarer
Det er ikke tilladt at medbringe egen mad eller drikkevarer af nogen art i Nykøbing F. Hallen.
Nykøbing F. Hallen byder på et mindre sortiment af både mad, snack og drikkevarer i vores Sportscafé samt øvrige udsalgssteder placeret i hallen.
Merchandise
De respektive artister kan vælge at have et merchandise-salg. Sortimentet, priser m.v. står artisten selv for. Der vil være en Merchandise-bod placeret i ankomst-foyeren i Nykøbing F. Hallen.
Mistede genstande
Har du mistet en genstand under et arrangement, kan du efterfølgende henvende dig på vores hovednummer 54 73 15 40, og høre om vi har fundet genstanden. Fundne genstande opbevares i op til 30 dage efter et arrangements afslutning.
Overnatning
Nykøbing F. Hallen ligger i gåafstand fra overnatningsmulighederne, Hotel Falster og Nykøbing Falster Vandrehjem.
Overtøj
Det er ikke et krav at overtøj skal opbevares i Nykøbing F. Hallens garderobe.
Parkering
Der henvises til følgende parkeringsområder:
Cementen – klik her
Poul Martin Møllersvej – klik her
Nykøbing F. Hallen kan dog ikke garantere, at der er plads – så derfor opfordres der til, at dem der bor tæt på, enten går eller cykler.
Rygning
Det er ikke tilladt at ryge i Nykøbing F. Hallen. Ej heller E-cigaret/damprygning. Der er derimod mulighed for at ryge tæt ved Nykøbing F. Hallen.
Toiletfaciliteter
I Nykøbing F. Hallen er der indrettet dame- og herretoilet samt handicap-egnede toiletfaciliteter.
Åbningstider
Åbningstiderne vil variere fra arrangement til arrangement.
NYKØBING F. HALLEN GLÆDER SIG TIL DIT BESØG